Klik venligst
Klik venligstKlik venligst-


Områder som Taastrupgård er med til at øge andelen af nyfødte med indvandrerbaggrund. Arkivfoto: Povl Arne Petersen

53 procent af nyfødte i kommunen har indvandrerbaggrund

Onsdag 27. februar 2019 kl: 14:43 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

HØJE-TAASTRUP: I 2018 havde over halvdelen af alle nyfødte i Høje-Taastrup Kommune indvandrerbaggrund. For ti år siden var tallet kun 33 procent.

Af Povl Arne Petersen

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af nyfødte børn i Høje-Taastrup Kommune med en mor med indvandrerbaggrund er steget kraftig gennem de sidste ti år. På de ti år er andelen af nyfødte med indvandrerbaggrund steget fra en tredjedel til nu over halvdelen.

Årsagen er en kombination af, at antallet af nyfødte med indvandrerbaggrund er steget samtidig med, at antallet af etnisk danske børn er faldet.

Stor stigning på ti år
I 2008 blev der her i kommunen født 209 børn med indvandrerbaggrund – svarende til 33 procent af de nyfødte. Samme år blev der født 417 etnisk danske børn – svarende til 67 procent.

I 2018 blev der født 283 børn med indvandrerbaggrund – svarende til 53 procent. Tallene for etnisk danske nyfødte var her 252 – svarende til 47 procent.

I hele landet er lidt over 22 procent af alle nyfødte født af en mor med indvandrerbaggrund. Den højeste andel finder man i Ishøj Kommune, hvor hele 67 procent af alle nyfødte har indvandrerbaggrund.

Ikke udelukkende negativt
Ifølge professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Anna Piil Damm, kan tallene godt give grund til bekymring. Hvis de for eksempel er udtryk for, at udlændinge omgåes med andre udlændinge, der har dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og er ude i den kriminelle løbebane.

"Men det er forsimplet at sige, at tallene udelukkende er udtryk for noget negativt, for integration handler ikke kun om kvantitet. Det handler også om at se på, om udlændingene i området er rodfæstede på arbejdsmarkedet og har uddannelser," siger hun til kristeligt Dagblad om problematikken.



Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!