Genbrugstøj bliver til genbrugsguld

Onsdag 12. juli 2017 kl: 23:59 af: Taastrup.nu

TAASTRUP: Nu kan du lære, hvordan du syr gammelt tøj, du ikke går i mere, om til nyt og mere smart tøj.

Hvordan kan man trylle kasseret brugt tøj om til smart, ”nyt” tøj. Det er spørgsmålet når Miljø- og EnergiCentret i skolernes sommerferie afholder kursus i redesign.

Det sker i samarbejde med designeren Heidi Lie fra virksomheden HLIE. Hun har specialiseret sig i at omdanne genbrugstøj til ”genbrugsguld”. Altså redesignet tøj, der er smart og attraktivt.

Kurset foregår tirsdag 18. juli klokken 9.30 - 14.30 på Mølleholmsskolen i Taastrup.

For børn og ældre
Workshoppen henvender sig til såvel voksne som børn, der er fyldt ni år. Workshoppen er oplagt til at knytte et tættere bånd mellem forældre/bedsteforældre og barn/barnebarn, hvor man kan være sammen kreativtt og samtidig lære noget nyt og møde andre med samme passion.

Tilmelding og yderligere information får man på www.hlie.dk eller på telefon 61 77 62 70.
pap