Søndag 26. juli 2020 kl: 17:38 af: Taastrup.nu
TAASTRUP: Det blev en kort visit for en østeuropæisk, kvindelig tyv, der blev anholdt i Taastrup kun seks timer efter, hun var ankommet til Danmark.
Af Povl Arne PetersenKvinden, som tilsyneladende har noget af en sød tand, stjal for ikke mindre end 2.500 kroner chokolade i et supermarked i Taastrup. Men desværre for hende blev hun taget på fersk gerning.
Kvinden må dog lige vente en måneds tid med at se sin hjemegn igen. Hun blev nemlig fremstillet i retten umiddelbart efter anholdelsen.
Her viste dommeren ingen nåde for den ivrige chokoladetyv, hun fik en såkaldt straksdom på 30 dages fængsel for tyveriet, plus udvisning af Danmark i seks år, oplyser anklagermyndigheden.