Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst


Direktør for Nærheden, Ole Møller, kan om ét år byde velkommen til de første beboere i Nærheden. Foto: Povl Arne Petersen

De første flytter ind i Nærheden i marts 2018

Onsdag 1. marts 2017 kl: 08:00 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

FLØNG-HEDEHUSENE: Med nogle få måneders forsinkelse vil de første beboere i Nærheden flytte ind i deres nyopførte huse i marts 2018.

Af Povl Arne Petersen
Det er så lille en forsinkelse, at direktør for Nærheden Ole Møller ikke vil kalde det for en forsinkelse. Også selvom der på skiltene, der er opsat i Nærheden, står, at Solrækkerne er klar til indflytning i 2017.

"Jeg vil kalde det en forskydelse. Det var spørgsmål om, husene blev klar på den ene eller anden side af årsskiftet," siger Ole Møller til Taastrup.nu

Bygherren, MT Højgaard, ville føst gå i gang med opførelsen, når der var solgt 23 enheder, og det er der nu.

Solrækkerne, vil være den første bebyggelse, som bliver færdig i Nærheden. Men de næste følger hurtigt efter.

Flere lejeboliger på sigt
Allerede til august vil en anden bygherre, 2E, gå i gang med opførelsen af en række boliger. Omkring samtidig går MT Højgaard i gang med 2. etape af Solrækkerne.

Foreløbig er der kun tale om ejerboliger. Men det skal på sigt ændre sig.

"Det er muligt, at nogle enkelte af de allerede planlagte lejligheder bliver lejeboliger. Men på længere sigt håber vi på, at nogle af de store pensionskasser vil investerer i et større projekt med 150-200 lejelejligheder. Vi er allerde så småt i dialog med nogle af dem," fortæller Ole Møller.







Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!