Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst



Fængslet for at brænde børnehave af

Mandag 5. marts 2018 kl: 15:55 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: En 23-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet for at sætte ild til daginstitutionen ’Taastruphøj’ på Taastrupgårdsvej.

Af Povl Arne Petersen

Den 23-årige mand er fra Taastrup og blev anholdt i dag klokken 7.15 ved en planlagt aktion, oplyser politiet.

Han blev senere mandag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Glostrup. Retsmødet blev holdt for lukkede døre med navneforbud, hvorfor sagen ikke kan kommenteres yderligere på nuværende tidspunkt.

Det eneste politiets for nuværende bekræfter er, at de sigter den 23-årige for at have sat ild på daginstitutionen ’Taastruphøj’ om aftenen den 30. januar 2018, hvilket medførte at bygningen nedbrændte. Efterforskningen forsætter.

Erkendte overgreb
Børnehavebranden skabte stor omtale i medierne i hele Danmark. Forud på ildpåsættelser var der nemlig gået et forløb, hvor en 14-årig praktikant i børnehaven var mistænkt for at sexuelle overgreb på fem af børnene.

Praktikanten erkendte at have kysset og berørt de fem små piger og blev på grund af sin alder overladt til de sociale myndigheder.

Sagen med overgrebene blev kendt tirsdag 29. januar 2018 – allerede dagen efter blev børnehaven brændt ned.




Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!