Klik venligst
Klik venligstKlik venligst


Solveig Engelhardt til venstre fejrede sin salons første fødselsdag lørdag. Foto: Povl Arne Petersen

Frisør Cozy fejrer 1 års fødselsdag

Lørdag 1. april 2017 kl: 16:18 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

SENGELØSE: Lørdag var det præcist ét år siden, Frisør Cozy på Bondehøjvej slog dørene op. Det fejrede indehaveren Solveig Engelhardt ved at holde åbent hus.

Af Povl Arne Petersen

Efter at have boet 11 år i Sengeløse med sin mand og børn, besluttede Solveig Engelhardt for et år siden at kaste sig ud i livet som selvstændig.

Jobbet som lægesekretær blev droppet til fordel for egen frisørsalon. Og hun har ikke langt på arbejde, salonen blev nemlig indrettet på den anden side af gaden fra parrets privatbolig på Bondehøjvej.

Dermed har Sengeløse det sidste år haft to frisørsaloner – i forvejen har Denise Anthonsen Salon D på Landsbygaden. Det seneste år har vist, at der er plads til begge saloner.

"Det er gået rigtig godt, det første år. Jeg er glad for at have nået, det jeg har nået. Jeg arbejder kun på deltid af hensyn til mine børn. Og jeg har fået en god trofast kundeskare," fortæller Solveig Engelhardt.

Det var hendes mand, Mikael Engelhardt Rasmussen, som er vokset op i Sengeløse, der fik hende med til byen for 12 år siden.

"Jeg har været rigtig glad for at bo i Sengeløse. Jeg føler mig hjemme her i byen," siger hun.






Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!