Socialdemokraterne borgmesterkandidat, Peter Faarbæk, vil have sat borgmesterlønnen ned.

LÆSERBREV: Borgmesterkandidat: Sæt lønnen ned

Mandag 1. maj 2017 kl: 17:11 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Peter Faarbæk
Borgmesterkandidat
Socialdemokraterne
Høje-Taastrup kommune

1. januar blev alle landets borgmestres løn hævet med 30%, det skete efter anbefaling fra vederlagskommissionen, på baggrund af at der igennem en længere årrække ikke var sket nogen justeringer.

Det var Folketinget der formelt besluttede lønstigningen, men folketinget valgte samtidig ikke at følge kommissionens anbefaling om samtidig at modregne eksterne vederlag.

Jeg synes det er helt fair at lønnen er blevet hævet, således at en Borgmester i Høje-Taastrup nu får en årsløn på ca. 1 million kroner om året, det er en høj løn, men også et stort ansvar og et job der kræver mange timers arbejde udtaler Peter Faarbæk, Borgmesterkandidat for socialdemokraterne i Høje-Taastrup. Til gengæld mener jeg så det vil være fair at der som vederlagskommissionen havde lagt op til, modregnes i de honorarer som borgmesteren modtager udover borgmesterlønnen.

Michael Ziegler der p.t. er Borgmester i Høje-Taastrup modtager p.t. eksterne honorarer for ca. 500.000,- udover Borgmesterlønnen hvorfor lønnen samlet løber op i ca. 1.500.000,- kroner, og dermed blandt en af de bedst aflønnede politikere i Danmark.

Det er samlet et meget stort honorar udover borgmesterlønnen, vel og mærke honorarer for opgaver der ligger helt naturligt i forlængelse af hvervet som Borgmester siger Peter Faarbæk. Jeg mener derfor byrådet skal træffe beslutning om at der for fremtiden automatisk sker en modregning i borgmesterlønnen, for de honorarer der udbetales.

Med en sådan beslutning vil Høje-Taastrup kommune følge vederlagskommissionens anbefalinger om, at borgmestre skal modregnes for honorarer, der modtages uden om borgmestergerningen. Det kan efter Peter Faarbæks opfattelse vurderes om der skal ske modregning for alle honorar eller om honorarer fra KL skal undtages, som vederlagskommissionen havde lagt op til.




Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!