Mand dræbt i soloulykke på motorvejen

Onsdag 22. november 2017 kl: 14:56 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: En 52-årig mand mistede af ukendte årsager kontrollen over sin bil og blev dræbt i en soloulykke på Holbækmotorvejen.

Mandag den 20. november klokken 18.03 modtog alarmcentralen en anmeldelse om en soloulykke på Hælbækmotorvejen nær Taastrup. Politiet og andet redningsmandskab ankom til ulykkesstedet kort tid efter, hvor store dele af motorvejen blev afspærret, og føreren, en 52-årig mand fra Roskilde, blev erklæret død på stedet.

Bilisten ramte autoværnet og blev slynget ud af sin bil. Politiet ledte med hunde i området for at sikre sig, at der ikke var andre personer i bilen, der var slynget ud. Ulykkens omstændigheder undersøges fortsat.

Få hjælp hvis du hr set en ulykke
Har du været udsat for eller vidne til en ulykke, forbrydelse eller voldsom oplevelse?
Har du brug for at tale med et medmenneske om din oplevelse? Offerrådgivningen på Københavns Vestegn tilbyder gratis telefonrådgivning og støtte. Efterreaktioner er normale og kan opstå længe efter oplevelsen. De har tavshedspligt og kan rådgive dig om din situation - og de kan hjælpe dig med praktiske og juridiske spørgsmål. Ring til rådgivningen anonymt og døgnet rundt på telefon 23 68 60 37.
pap




Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!