Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst


Andreas Legarth var selv ude at samle affald med sine børn, da "Rent Byliv med PlusRen" havde debut.

Ny organisation vil bekæmpe affaldet i gaderne

Lørdag 24. juni 2017 kl: 20:14 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: Der ligger ofte affald og skrald på gader, fortove og i grøftekanter. Ny organisation skal gøre noget ved svineriet.

Af Povl Arne Petersen

Der skal gøres noget ved at det affald, der ligger og flyder i det offentlige rum. Det mener Andreas Legarth, der er direktør i virksomheden PlusRen.

Han bor i Sengeløse og har i en del år drevet A.L. Totalservice i Taastrup, som tidligere i år blev fusioneret med Plusren.

Han står bag et initiativ, der hedder ”Rent Byliv med Plusren” og vil fungere, som en særskilt frivillig organi- sation under Plusren. Formålet med initiativet er at skabe fokus om affaldsvaner i det offentlige rum, hovr affald alt for ofte bliver smidt på gaden i stedet for i de mange skraldespande.

Fokus på miljøet
”Ligegyldigt hvor du er, så ser du skrald i gaden, og det er et stort problem. Det handler ikke om, at én person, én gang skodder en cigaret eller smider noget plastik på gaden, problemet er, at det næsten er normalt – det er dagligdag. Med "Rent Byliv med PlusRen" håber vi på, at bringe fokus på de konsekvenser det har for miljøet, at smide skrald på gaden," siger Andreas Legarth.

"Rent Byliv med PlusRen" skal være et samlingspunkt for frivillige, der blandt andet arrangerer offentlige affaldsindsamlinger og skaber fokus om bæredygtige affaldsvaner. Initiativet er startet med støtte fra Københavns Kommune og NGO Ren Kærlighed til Amager. Men tiltaget skal have fokus på alle PlusRen's afdelinger, særligt også Taastrup, der er PlusRens næststørste afdeling, siden fusioneringen med A. L. Totalservice fra Taastrup.

Satte tanker i gang
Den første affaldsindsamling har fundet sted, og her deltog Andreas Legarth selv med sin familie.

"Min kone og jeg havde vores børn med ude at samle skrald, og det har helt klart sat nogle tanker i gang hos børnene og mig selv. Vi blev pludseligt meget bevidste om vores affaldsvaner, og hvilke vaner vi gerne vil have," fortæller han.

Det er planen, at "Rent Byliv med PlusRen" kommer til Taastrup, efter det er kommet op at køre i København. I Høje-Taastrup Kommune står Miljø- og Energicentret i forvejen bag en affaldsindsamling, så måske er der lagt op til samarbejde.







Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!