Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst


Taastrup FC i de grønne trøjer måtte bøje sig for HIC fra Sjællandsserien. Foto: Povl Arne Petersen

Pinligt nederlag: Taastrup FC slået ud af hold fra Sjællandsserien

Tirsdag 6. august 2019 kl: 22:54 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: Temmeligt overraskende er Taastrup FC slået ud af allerførste runde af pokalturneringen. Det var Herstedøster Idræts Club fra Sjællandsserien, der var bødlerne med 1-0 sejr på hjemmebane.

Af Povl Arne Petersen

Egentligt var der lagt op til en ganske overkommelig start på DBU Pokalen, da Taastrup FC trak Herstedøster Idræts Club, HIC. Men da holdenes gik på banen tirsdag aften i Herstedøster, var det ikke til at se, at det er Taastrup FC, der til daglig spiller i Danmarksserien.

Spillerne var Taastrup så mest af alt ud til, at de havde forlænget sommerferien i hele første halvleg. Der stod HIC på alt spillet, og hjemmeholdet kom da også fortjent foran efter 16 minutter.

Fortsatte ferien efter mål
Men selv målet fik ikke Taastrup-spillerne til at droppe sommerferien. De tullede stadig rundt på banen og sparkede huller i luften, lavede store uprovokerede fejl og havde ikke et eneste skud på mål i hele halvlegen.

"Vi var slet ikke til stede i første halvleg. Jeg ved ikke hvorfor. Den første halvleg er det dårligste, jeg nogensinde har set det har hold spille," sagde Taastrup FC's træner, Michael Skjold Hansen, efter kampen.

En opsang til spillerne i pausen så ud til virke. Taastrup-spillerne begyndte pludselig at lykkes med afleveringerne, dybdeløbene gav flere gode indlæg, og sørme om der ikke også blev skudt på mål. De fleste skud var desværre langt forbi mål.

"I anden halvleg er der kun et hold på banen, og det er Taastrup FC. Så det er møgærgerligt, at vi ikke får scoret med det overtag i spillet," sagde Michael Skjold Hansen.

To kæmpe afbrændere
De to helt store syndere blev Silius Abbas Motlagh, der havde en friløber alene mod målmanden midt i anden halvleg, men hans svage afslutning blev reddet. Tre minutter senere stod Rasmus Lundvig Hansen pludselig helt fri lige foran mål, men også denne gang blev det svage skud reddet.

Med Taastrup FC ude af pokalturneringen kan holdet nu koncentrere sig om Danmarksserien, hvor holdet på fredag hjemme møder Køge Nord i den første kamp.

"Vi ville meget gerne være gået videre i pokalen, og vi gik også efter det. Men hvis man kun spiller godt i 45 minutter, er det ikke nok til at vinde fodboldkampe," slutter Michael Skjold Hansen.










Seneste nyheder

- Verdens største vikingebro indviet
- Østeuropæisk tyv anholdt 6 timer efter ankomst til Danmark
- Taastrup fik Danmarksmester i atletik
- 15 ukrainere anholdt i Hedehusene
- Knebent nederlag til Taastrup i herrefight mod Fremad Valby
- Kommunens byggeprojekt løber løbsk: Ekstra-regning på 56 millioner kroner
- Alovrlig ulykke i rundkørsel
- God debut i DS: Taastrup slog De Uovervindelige
- Pinligt nederlag: Taastrup FC slået ud af hold fra Sjællandsserien
- Venstrekandidat: Fjern afgiften på elbiler
- Lokal kandidat fra Enhedslisten: Vanvid at rive ghettoerne ned
- Lokal Venstre-kandidat: Skoledagene er for lange
- Lokal DF-kandidat vil indføre togpoliti for at skabe tryghed
- Skole begik kæmpe fejl med forkert udmelding om mæslinger
- Mæslinger på Sengeløse Skole

- Se flere Seneste nyheder
Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!