Klik venligst
Klik venligstKlik venligst


Sådan forestiller Team SLA, at Hedeland skal se ud i fremtiden.

Sådan skal fremtidens Hedeland se ud

Torsdag 20. april 2017 kl: 01:11 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: Onsdag blev fremtidens Hedeland præsenteret på Høje-Taastrup rådhus. Hedeland skal være mere dramatisk med "bjerge" og dale.

Tre forskellige forslag til fremtidens Hedeland blev præsenteret af de tre borgmestre fra Greve, Roskilde og Høje-Taastrup kommuner. Hedeland ligger i alle tre kommuner.

Det bedste af forslagene vil blandt andet lave flere "bjerge" og dybe dale i Hedeland.

De tre forslag kom fra tre tværfaglige ekspertteams Møller & Grønborg, RUBOW og SLA. De tre kommuner og Realdania står bag den kommende udvikling af Hedeland.

Tre hovedtemaer
Dommerkomiteen har lagt særlig vægt på tre hovedtemaer i deres bedømmelse af de tre forslag: Fysik, formidling og forretning. I denne proces kom dommerkomiteen frem til, at Team SLA vurderes til at have det stærkeste forslag som udgangspunkt for den kommende udviklingsplan.

Team SLAs forslag til Hedeland Naturpark indebærer blandt andet en øget dramatisering af landskabet med dybe dale, ”bjerge”, ødemark og en central rute kaldet Horndrageren, opkaldt efter en sjælden orkidéblomst, som vokser i Hedeland.

De tre forslag kan ses på rådhuset
De tre projektforslag for Vision Hedeland udstilles på Høje-Taastrup Kommunes rådhus frem til 28. april 2017.

”Det er glædeligt, at parallelopdraget er afsluttet med tre så stærke og visionære forslag til udviklingen af Hedeland Naturpark. Vi glæder os til at få arbejdstøjet på og skabe en udviklingsplan, der kan sætte Hedeland på landkortet” siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup.
pap





Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!