Klik venligst
-Klik venligstKlik venligst


Der var ikke tale om mæslinger alligevel på Sengeløse Skole. Foto: Statens Seruminstitut.

Skole begik kæmpe fejl med forkert udmelding om mæslinger

Fredag 12. april 2019 kl: 14:07 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

SENGELØSE: Sengeløse Skole meldte i går torsdag ud at en elev havde mæslinger. I dag melder skolen ud, at eleven ikke havde mæslinger alligevel.

Af Povl Arne Petersen

Sengeløse Skole var for hurtige i vendingen, da den torsdag meldte ud til alle forældre, at en elev i 2. klasse var smittet med mæslinger. Det viste sig at være forkert. Eleven havde ikke mæslinger alligevel.

Taastrup.nu ringede til Sengeløse Skole for at få en forklaring på, hvordan den kan sende en så alvorlig melding ud – uden at være helt sikre på, at der rent faktisk var tale om mæslinger.

Men skolen havde ikke lyst til at fortælle om den store fejl.

"Det vil vi ikke kommentere. Du må ringe til skoleadministrationen på rådhuset," lød beskeden fra skolen.

Det var en stor fejl
På rådhuset var administrationschef Winnie Skjoldbøl noget mere meddelsom.

"Vi er super, super kede af den fejl, der er sket. At der er nogen som ubegrundet har været bekymret. Der sker det, at en mor ringer og fortæller skolen, at hendes barn har fået mæslinger. Det vælger skolen, så at melde ud til alle forældre. Men det er faktisk slet ikke hverken kommunen eller skolens opgave at give besked om den slags. Og så bliver det kun endnu værre, da det viser sig, at barnet slet ikke har mæslinger.
Hvis et barn får mæslinger, bliver det meldt til sundhedsmyndighederne, som så står for al kommunikation til de relevante personer – herunder forældre til andre børn. Så igen er vi meget kede, at der skete den store fejl," siger Winnie Skjoldbøl til Taastrup.nu.




Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!