Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst


Den store Mercedes holdt på handicappladsen foran rådhuset. Foto: Povl Arne Petersen

Stjal handicapplads fra gangbesværet, ældre dame

Onsdag 5. juli 2017 kl: 17:19 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: En ældre gangbesværet dame måtte ud og gå en længere tur end højst nødvendigt. Den sidste af tre handicappladser ved rådhuset var nemlig "stjålet" af en ikke-handicappet bilist.

Af Povl Arne Petersen

Forleden var Taastrup.nu's udsendte på Høje-Taastrup rådhus i en anden anledning. Her så vi en stor lækker, hvid Mercedes holde på én af de tre handicap-pladser tæt på indgangen.

Den holdt en smule skævt i båsen, sådan nærmest kastet skødesløst ind i handicap-båsen. En flot handicap-bil med kæmpestore brede alu-fælge.

Men et nærmere kig i foruden afslørede, at det slet ikke var en handicappet, som kørte Mercedesen. Ingen antydning af et handicap-skilt i forruden eller andet det tydede på, at føreren skulle være dårligt gående.

Kvinde med rollator måtte gå omvej
Taastrup.nu ventede lidt for at se, om føreren kom ud til sin bil. Men i stedet kom to ældre gangbesværede damer med rollatorer. Dem som man kan se på billedet.

Kvinden til venstre var rigtig dårligt gående – havde langt over til sin bil på parkeringspladsen. Hun måte holde en pause halvvejs for at komme til kræfter.

Imens holdt det store Mercedes og skinnede flot på den handicap-plads, som kvinden i den grad godt kunne have brugt.

Det lykkedes desværre ikke at komme i kontakt med føreren af Mercedesen for at få en kommentar.



Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!


Klik venligst
Klik venligst