Politiet har afspærret Kohøjvej. Foto: Povl Arne Petersen

Voldtægt i Sengeløse – gerningsmand på fri fod

Mandag 19. juni 2017 kl: 18:44 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

SENGELØSE: Politiet leder lige nu efter en gerningsmand til en voldtægt, som ifølge anmeldelsen har fundet sted på Kohøjvej i Sengeløse.

Af Povl Arne Petersen

Politiet har ved 18-tiden mandag aften afspærret Kohøjvej ved Sengeløse. Ifølge Taastrup.nus oplysninger er det på grund af en anmeldelse om voldtægt.

Politiet er massivt til stede på Kohøjvej med flere hundepatruljer og indsatsledervognen.

Betjentene på stedet kunne ikke oplyse noget om sagens karakter. Dog oplyste de, at der var et gerningssted.

Politiet jagter gerningsmand
Klokken 19.30 bekræfter Københavns Vestegnens Politi, at der er tale om efterforskning af en voldtægt.

"Vi har ikke anholdt nogen endnu, så gerningsmanden er stadig på fri fod. Efterforskningen er kun lige startet, så jeg vil helst ikke sige så meget endnu," fortæller vagtchefen til Taastrup.nu.

Vagtchefen vil heller ikke oplyse noget om offeret – hverken køn eller alder.

Ifølge Taastrup.nu's oplysninger leder politiet efter en sort Peugeot, som skulle have forbindelse til voldtægten. Noget tyder på, at overgrebet skulle have fundet sted i bilen.

Taastrup.nu følger situationen.




Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!