Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst


26-årige Warte på sin arbejdsplads. Foto: Det irakiske handelsministerie

Warte fra Høje-Taastrup flyver Boing 737 i Irak

Onsdag 24. maj 2017 kl: 12:32 af: Taastrup.nu
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

TAASTRUP: Dansk-kurdiske Warte Abubakir Ali er den første kvindelige pilot, der flyver Boing 737 I Iraks nationale flyselskab. Warte er vokset op i Høje-Taastrup.

Af Povl Arne Petersen

Den 26-årige kvinde fra Høje-Taastrup trak store overskrifter i Irak i sidste uge, da hun som den første kvinde i det muslimske land blev pilot på det nationale flyselskabs flåde af Boeing 737 jetfly.

Warte Abubakir Ali er 26 år og har boet de 23 år i Danmark. Det var her, hendes familie slog sig ned i august 1992, da de forlod Irak på flugt fra Sadam Husseins regime, skriver det kurdiske medie Rudaw.

Drøm går i opfyldelse
Hun tog sin pilotuddannelse i Danmark, fik certifikat i 2015. Men valgte at tage tilbage til hjemlandet for at gøre karriere som pilot.

Det er en drøm, hun har haft siden barndommen.

”Da jeg var lille og læreren spurgte, hvad min hobby var, svarede jeg "at være pilot". Jeg var meget interesseret i at flyve. Jeg tegnede altid billeder af himlen,” forklarer hun til Rudaw.

Mens hun studerede i Danmark vendte hendes familie tilbage til Irak. Her slog de sig ned i den kurdisk styrede del flandet. Snart fulgte selv Warte efter.

Ville flyve store passagerfly
En af årsagerne var drømmen om at flyve store passagerfly. I Danmark fløj Warte kun små fly.

Hun fandt ikke et arbejde i Kurdistan-regionen, og søgte derfor en stilling i Bagdad.

“Jeg var meget interesseret i at finde et arbejde hos et luftfartsselskab i Kurdistan. Men de havde ikke brug for nogen. Jeg fandt derefter en jobmulighed hos det irakiske luftfartsselskab i Bagdad," fortæller hun til Rudaw.

Warte Abubakir Ali flyver nu for Iraks nationale luftfartsselskab, Iraqi Airways. At at kvinde gør det, var så stor en nyhed i Irak, at Iraks transportminister, Kazem Finjan al-Hamami, personligt lykønskede den dansk-kurdiske pilot.

“Ministeriet har bemærket, at hun opfylder alle krav og ønsker hende yderligere succes,” sagde han.




Billeder fra Hedehusene
Indvielse af stationsforpladsen


Se flere billedserier i galleriet her!